Menu

Vejle Brand Cup 2027



FC GOG Fodbold er glade og stolte over igen at kunne byde velkommen til indendørs fodboldstævne i Givskud, Gadbjerg og Give, d. 5.-7. Februar 2027!

For andet år i træk, har vi uvurderlig støtte af Vejle Brand, som stævnets hovedsponsor. Sammen med Vejle Brand og lang række lokale sponsorer, kan vi igen byde indenfor til en weekend fyldt med spændende, jævnbyrdige fodboldkampe og garanti for gode oplevelser for unge fodboldspillere, i vante omgivelser. Vi glæder os til en weekend med gang igen - når vi igen slår dørene op til Vejle Brand Cup 2027 hos FC GOG Fodbold. 
 
Vi spiller i rækkerne U6 - U16 for både drenge og piger, samt U17 piger og en kvinde seniorække. 2027-udgaven er igen udelukkende henvendt til hold på B & C-niveau. Derfor forventer vi selvfølgelig også at det afspejler holdenes reelle niveu, når vi ser tilmeldingerne. Til Vejle Brand Cup har vi valgt at sige pænt nej tak til A-hold, da vi ønsker at sætte jævnbyrdigheden først. Vi spiller en finalerunde på to niveauer - Ved 12 tilmeldte hold i en række, havner 6 hold altså i et slutspil.
Stævnet afvikles i Vestjysk Bank Arena i Give, samt hallerne i Givskud og Gadbjerg.

U6, U7 + U8 Piger afvikles som fair play stævne med samme præmier til alle hold.
I de yngste rækker (3-bold) samt U8 piger må der anvendes 5 spillere på holdet. 
For U8 drenge til og med U10 drenge/piger må der anvendes 7 spillere. 
På alle andre hold - i alle andre rækker må der anvendes 6 spillere. 

(Ved for få tilmeldinger i en række forbeholder vi os retten til at slå rækker sammen. Bliver dette aktuelt kontaktes de relevante hold naturligvis på forhånd)

Vi glæder os SÅ meget til at slå dørene op og byde jer allesammen velkommen til Vejle Brand Cup 2026!

Med Sportslig Hilsen,
Vejle Brand Cup & FC GOG Fodbold

       

 

 

Luk